JAN
31

Gud og spaghetti er børnegudstjenester med spisning: Vi begynder kl. 17 med en halv times gudstjeneste i kirken, hvorefter vi spiser sammen.
Det er gratis at spise med. Husk tilmelding til spisning via dette LINK (senest søndag d. 29. januar).
Vi begynder den nye sæson af Gud og spaghetti med en fest – kyndelmisse, hedder det. Det er en fest for lyset og for alle de gode ting, som det bringer med sig. Lyse eftermiddagstimer hvor man kan hoppe i vandpytterne på vej hjem fra børnehave, tændte stearinlys hvor man kan hygge og putte sig ind til sine forældre, og sengelampen som jager alle de uhyggelige skygger på værelset væk, når man skal sove.
Kom og vær med til fest – med sjov, balloner og saftevand.